Downtown Los Angeles

Los Angeles er en rigtig fed by og hvis man allerede har været der, så skal man prøve at opleve byen på en helt anden måde, end de sædvanlige turistattraktioner. En rejse til Los Angeles kan nemlig tilbyde meget mere og meget anderledes oplevelser end dem vi altid hører om, nemlig Universal Studios, Disneyland, Hollywood Walk of Fame m.fl., hvilket selvfølgelig skal siges, er rigtig fedt.

Men hvis du vil opleve byen udover det sædvanlige, så skal man tage til Downtown L.A. Her finder du L.A. Live som er et underholdningsdistrikt, hvor du bl.a. finder STAPLES sportsarena hvor Lakers (NBA) hører hjemme. Så hvis du er til sport skal du ikke gå glip af en Lakers kamp, hvor du vil opleve en fascinerende stemning.

I Downtown finder du også masser af museer hvis du er kunst interesseret, modedistrikter, little Tokyo og  Chinatown hvor du kommer på et lille by eventyr  der byder på traditionel Japansk/kinesisk mad, stemningen af en anden kultur og masser af små shopping steder. Om aftenen kan man tage en tur i L.A.’s Music Center, hvor du kan opleve opera, teater, dans og meget mere, eller nyde en cocktail på toppen af et af L.A.’s mange hotel barer med udsigt over byen.