Vores yngste datter skal konfirmeres om et par uger, og det eneste vi mangler med hensyn til planlægning og indkøb, er at købe en konfirmationsgave til hende. Det pudsige er, at Mona, som vores datter hedder, har en passion for ure og set i lyset af, at hendes veninder ønsker sig fladskærme og bærbare computere i konfirmationsgave, er Monas ønske ret simpelt, hun ønsker sig et Guess ur. Det skal siges, at Mona hverken har fladskærm eller bærbar computer, dog har hun en mobiltelefon, men absolut ikke en af den moderne slags.
I aftes sad vi og snakkede om alle de ure, Mona har haft. Blandt andet har hun haft flere af fabrikatet SEIKO. Det begyndte med et ur med digitale tal og en funktion med alarm, så hun kunne blive mindet om det, når hun skulle komme hjem fra besøg hos veninderne. Derefter et ur med Barbie i urskiven og en lyserød urrem i plastic. Det sidste ur, hun havde og stadigvæk har, købte vi i et supermarked i Paris, et specielt ur med “diamanter” og en stållænke med indgraverede stjerner.
Nu synes vi, at Mona skal have et klassisk gedigent ur i konfirmationsgave, som foruden at være et ur også er et smykke, og derfor skal vi i morgen ind til byens guldsmed for at kigge på Guess ure.
Faktisk glæder jeg mig til at se udvalget af Guess ure, og i mit stille sind er jeg lykkelig for, at vores yngste datter satser på kvalitet og ikke tænker ret meget på, hvilken status det giver blandt veninderne.