Min søster ringede og spurgte, hvordan jeg havde det, og jeg må tilstå, at jeg absolut ikke havde det godt. Jeg havde ondt i ryggen døgnet rundt og tog efterhånden så mange smertestillende piller, at jeg gik rundt i en evig døs. Min læge havde tidligere henvist mig til rygcentret, og de henviste mig til en specialist på sygehuset, som konstaterede slidgigt i ryggen. Jeg fik at vide, at jeg ikke kunne helbredes, men der var metoder til at lindre smerterne, blandt andet daglig træning og svømning. Han foreslog også at søge et lægehus, hvor de udfører akupunktur, men jeg har altid haft en skræk for nåle, og egentlig har jeg heller aldrig troet på alternative behandlinger.
Jeg fortalte min søster at jeg nu i en uge havde trænet hver dag og været i svømmebadet hver anden dag, men jeg syntes bare, at jeg fik mere og mere ondt. Da min søster hørte, at jeg var blevet anbefalet akupunktur for min slidgigt, men ikke ønskede en sådan behandling, fik jeg en overhaling af hende. Hun fortalte, at hun havde haft stor gavn af akupunktur mod menstruationssmerter, og hun sagde direkte til mig, at jeg ikke kunne tillade mig at fravælge akupunkturen, og nåleskræk var bare hysteri.
Samtalen gav mig noget at tænke over, for selvfølgelig havde min søster ret. Mine smerter ødelagde ikke bare mig selv, men min familie led også under det.
Så nu er der bestilt tid til akupunkturbehandling i morgen, og min søster tager med der hen.