Medietræning

Hvem har egentlig brug for medietræning? Det har alle mennesker, der optræder jævnligt i medierne. Det kan være politikere, erhvervsfolk og talsmænd for organisationer for eksempel. Lad os bare slå fast, at ganske mange politikere kunne have godt af forskellige former for medietræning! Men faktisk kunne også en del journalister have godt af det. Hvem husker ikke den stupide og indebrændte journalist, der i den grad fik Bertel Haarder op i det røde felt? Der kan så herske berettiget tvivl om, hvorvidt han overhovedet havde intelligens nok til at lære at opføre sig anstændigt.

Medietræning er træning i at håndtere medier korrekt – herunder at optræde troværdigt og med gennemslagskraft på tv og i radio

I Danmark er er der ganske mange virksomheder og konsulenter, der tilbyder medietræning – enten som 1 til 1 undervisning eller på deciderede kurser. Dette er et emne, vi vil se nærmere på snart. Lad os her se et enkelt eksempel på en beskrivelse af et sådant forløb:

Få en grundlæggende teoretisk og praktisk undervisning i, hvordan man brænder igennem på tv-skærmen og kommer af med sit budskab. Hvordan skal man forberede sig? Hvad er det, der går galt, når interviewet ikke fungerer? Og hvordan sikrer man sig, at ens budskaber ikke bliver brugt forkert? Gennem en dags intensiv træning opnår du/I forståelse for mediernes arbejdsbetingelser, får selv prøvet flere former for interview til tv og har – når dagen er slut – en langt bedre chance for at klare dig/jer godt, hvis du efterfølgende skal ”på”.